Veneto · Bassano del Grappa
Fra 8.999,- pr. person
8 dage
- 2024:
- jul
- sep
- okt
Rejs med til Norditalien og den charmerende middelalderby Bassano del Grappa. Her venter et stemningsfuldt 4-stjernet hotel, hyggelige måltider, prosecco- og grappasmagning samt interessante udflugter til blandt andet guldbyen Vicenza samt Treviso. På rejsen d. 10/7 er der mulighed for at opleve opera i Verona.
I hjertet af Venetosletten finder vi den lille middelalderby Bassano del Grappa, navngivet efter det nærliggende bjerg Monte Grappa. Byen oser af atmosfære med en arkitektur, som er en blanding af bygninger og piazzaer i typisk Veneto-stil kombineret med et strejf af alpine træbalkoner, som vi kender dem fra Østrig. I Bassano del Grappa leves livet i nogen udstrækning, som man gjorde det for århundrede siden - nemlig tilpasset årstidens behov i vinmarkerne, og byen gør en ære i at holde gamle traditioner og skikke i hævd.
Vi skal bo på det familieejede og charmerende Hotel Belvedere, hvis historie går tilbage til 1400-tallet, og som ligger i gåafstand til den hyggelige gamle bydel. Hotellet byder på hyggelige opholdsområder, og i restauranten bliver vi forkælet med retter inspireret af venetianske traditioner og opskrifter.
Og rammerne for en stemningsfyldt rejse er på plads: Vi skal på opdagelse i Bassano del Grappas charmerende gader og nyde den autentiske atmosfære samt se nærmere på byens vartegn, den gamle træbro Ponte Vecchio. Byens pladser Piazza Garibaldi og Piazza Montevecchio oser af atmosfære, og her finder du flere hyggelige cafeer og restauranter, ligesom du også hver torsdag og lørdag formiddag kan gå på opdagelse i det lokale marked blandt et væld af boder, hvorfra der sælges alt lige fra tøj til lokale delikatesser.
Du kan også se frem til et spændende besøg i Italiens tredjerigeste by, Vicenza, der byder på en spændende historie og masser af interessant arkitektur. I selskab med en lokalguide går vi i den verdensberømte arkitekt Palladios fodspor og beundrer nogle af hans utallige mesterværker. Vi skal også på et eksklusivt besøg i en privat historisk villa, som siden 1800-tallet har været ejet af adelsfamilien Bianchi Michiel. Desuden skal vi på en herlig udflugt ud i det smukke vinlandskab ad Proseccoruten, hvor vi naturligvis skal smage på de liflige bobler.
Har du lyst, bliver der også mulighed for at tage med til Venedig på en ekstraudflugt. Sidst - men ikke mindst - kan du på en enkelt afrejsedato tilkøbe en operatur til Verona.
Ekstraarrangement: Opera i Verona, inkl. middag
Afr. 10/7: På denne afrejsedato vil der være mulighed for at deltage i en aftenudflugt til Verona med opera og middag. Om eftermiddagen kører vi i bus fra Bassano del Grappa til stemningsfyldte Verona. Sammen spadserer vi til den historiske bydel og området ved Piazza Bra, byens største plads, som altid er fyldt med folkeliv.
Her hygger vi os over en dejlig middag inden aftenens store oplevelse i det enorme amfiteater Arena di Verona, som dominerer Piazza Bra. Arenaen, der i romertiden var skueplads for kæmpende gladiatorer, er Veronas største seværdighed. Teatret bruges i dag til store koncertoplevelser, og i disse flotte rammer skal vi nyde en klassisk operaforestilling.
Vi ser følgende forestilling: Carmen af Bizet. Vi har nummererede siddepladser i sektionen "Puccini".
Spar 1.000 kroner pr. person
Vi har fået en klækkelig prisnedsættelse fra hotellet, som vi straks sender videre til dig! Du kan dermed spare 1.000 kroner pr. person på denne rejse.
Førpris fra 9.999,- pr. person - NU fra 8.999,- pr. person.
Dem, der allerede har booket rejsen har fået besked om, at de selvfølgelig også får glæde af rabatten.
Program
Inkluderet i rejsen
- Fly København-Venedig t/r
- Alle skatter og afgifter, pt. kr. 1.062,-
- Transfer lufthavn-hotel t/r
- 7 nætter i Bassano del Grappa på Hotel Belvedere****
- 7 x morgenmad (2.-8. dag)
- 1 x frokost, inkl. vin (6. dag)
- 1 x let frokost, inkl. proseccosmagning (7. dag)
- 4 x middag (1., 3., 6. og 7. dag)
- Byvandring i Bassano del Grappa med lokalguide
- Besøg på Grappamuseet, inkl. grappasmagning
- Byvandring i Vicenza med lokalguide
- Besøg på Teatro Olimpico i Vicenza, inkl. entré
- Let vandretur til Villa Angarano, inkl. rundvisning
- Byvandring i Treviso med lokalguide
- Udflugt ad Proseccoruten.
- Dansktalende rejseleder på hele rejsen
Datoer og priser
Passer rejsen til dig?
Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.
Ekstraarrangementer
Ekstraarrangementer bestilles sammen med rejsen (min. 15 deltagere).
Er rejser til Italien noget for dig?
Så vil du også synes om disse rejser.
- 2024:
- nov
Toscana & Umbrien med trøffelfestival
De to naboregioner Toscana og Umbrien repræsenterer alt det bedste i Italien med underskønne, bølgende landskaber med høje cypresser, uendelige vinmarker, autentiske middelalderbyer, fantastiske vine og et velsmagende køkken. Tag med og kom helt tæt på den toscanske sjæl når vi blandt andet oplever en lokal trøffelfestival, hvor velsmag og gæstfrihed går op i en højere enhed.
Fra 9.999,-
- 2024:
- jun
- aug
- sep
Det autentiske Toscana & Castiglione della Pescaia
Nyd la dolce vita i Toscana, hvor vi bor i den charmerende fiskerby Castiglione della Pescaia på Maremmakysten. På denne skønne rejse til det autentiske Italien betager smukke landskaber, historiske byer og smagen af regionens verdensberømte vin og køkken.
Fra 10.999,-
- 2024:
- jun
- sep
Umbrien · Italiens frodige hjerte
Midt i Umbriens bølgende bakker og frodige dale bliver vi forkælet med delikate umbriske retter på det unikke hotel Abbazia Collemedio Resort & Spa, der engang var et franciskanerkloster. Hotellet ligger dejligt langt fra byens stress og jag med en formidabel udsigt over det smukke landskab. Det charmerende resort danner med sin enestående beliggenhed og gode faciliteter en skøn base for vores oplevelser i den umbriske provins Perugia.
Fra 8.999,-
- 2024:
- maj
- jun
- sep
Toscana & Middelhavet
Med base i den italienske badeby Marina di Pietrasanta oplever vi på denne rejse nogle af Toscanas absolutte højdepunkter. Vi har inkluderet halvpension, flere spændende udflugter samt tid til afslapning eller egne oplevelser.
Fra 8.499,-