Toscana & Umbrien med trøffelfestival
Fra 9.999,- pr. person
6 dage
- 2024:
- nov
De to naboregioner Toscana og Umbrien repræsenterer alt det bedste i Italien med underskønne, bølgende landskaber med høje cypresser, uendelige vinmarker, autentiske middelalderbyer, fantastiske vine og et velsmagende køkken. Tag med og kom helt tæt på den toscanske sjæl når vi blandt andet oplever en lokal trøffelfestival, hvor velsmag og gæstfrihed går op i en højere enhed.
Toscana er berømt for sine bølgende bakker med vinmarker, slanke cypresser og olivenlunde. Hver udsigt synes at være hentet fra en renæssancemalers penselstrøg, og de naturskønne landskaber betager de fleste.
De gamle middelalderbyer og stenhuse ligger strøet mellem de bølgende marker, og her føles det, som om tiden står stille. Her er fredfyldt og områdets stemning, historie og mange traditioner er fængslende. Vi går på opdagelse i de maleriske og atmosfærefyldte byer Montepulciano, Pienza, Cortona og Arezzo. Glæd dig til at dykke ned i historien, de lokale traditioner og ikke at forglemme de smukke naturscenerier.
Toscanas charmerende lillebror Umbrien er en stor og frodig dal, der ligger omgivet af bjerge. Umbrien er i høj grad et besøg værd og repræsenterer det ærketypiske Italien, hvor man lever et simpelt og traditionelt liv i de små hyggelige landsbyer. Særligt olivenolien er områdets store indtægtskilde, hvorfor den også med rette kaldes for Umbriens flydende guld.
Vi besøger Umbriens hovedstad Perugia, som er en af Italiens ældste byer, og selvfølgelig skal vi også se nærmere på Assisi, der er et verdenskendt religiøst centrum for den indflydelsesrige franciskanerorden.
Vi har inkluderet et herligt udflugtsprogram til nogle af områdets perler, og derudover skal vi på en unik udflugt med et historisk damptog i Toscanas naturscenerier. Her skal vi være en del af en byfest, der hylder de intenst smagende trøfler, som findes i områdets jordbund.
Til trøffelfestivalen i San Giovanni d'Asso blander os med de lokale og lader os indfange af regionens kultur og livlige ånd. Italienerne er varme og gæstfrie, og denne dagsudflugt er en unik mulighed for at opleve den italienske livsstil og fordybe dig i smagen af områdets kulinariske lækkerier.
Vi bor med halvpension i kurbyen Chianciano Terme i Toscanas sydøstlige hjørne tæt på grænsen til Umbrien; en by hvis gode beliggenhed danner det perfekte udgangspunkt for vores eventyr i området.
Inkluderet i rejsen
- Fly København-Rom / Firenze-København
- Alle skatter og afgifter, pt. kr. 386,-
- Transfer lufthavn-hotel t/r
- 5 nætter i Chianciano Terme på Grand Hotel Excelsior ***
- 5 x morgenmad (2.-6. dag)
- 1 x frokost (3. dag)
- 4 x middag med salatbuffet og tre retter (2.-5. dag)
- Udflugt til Val d'Orcia med besøg i Montepulciano, Pienza og Bagno Vignoni
- Pecorinosmagning i Pienza
- Udflugt til Val di Chiana med besøg i Cortono og Arezzo
- Togtur med historisk damptog gennem Toscanas naturscenerier
- Besøg på lokal trøffelfestival i San Giovanni d'Asso
- Udflugt til Umbrien med besøg i Perugia og Assisi
- Besøg i San Francesco-katedralen inkl. entré
- Engelsktalende lokalguide 2.-5. dag
- Dansktalende rejseleder på hele rejsen
Passer rejsen til dig?
Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.
Er rejser til Italien noget for dig?
Så vil du også synes om disse rejser.
- 2024:
- aug
Umbrien & Trevi · Opera i Macerata
Tag med på denne operarejse til idylliske Trevi, hvor de ægte umbriske oplevelser står i kø for at betage dig! Oplev stemningsfuld opera under stjernehimlen, Umbriens smukke landskaber og hyggelige byer samt det velsmagende italienske køkken.
Fra 9.499,-
- 2024:
- jul
- sep
- okt
Veneto · Bassano del Grappa
Rejs med til Norditalien og den charmerende middelalderby Bassano del Grappa. Her venter et stemningsfuldt 4-stjernet hotel, hyggelige måltider, prosecco- og grappasmagning samt interessante udflugter til blandt andet guldbyen Vicenza samt Treviso. På rejserne d. 19/6, 10/7 og 28/8 er der mulighed for at opleve opera i Verona.
Fra 8.999,-
- 2024:
- jun
- aug
- sep
Det autentiske Toscana & Castiglione della Pescaia
Nyd la dolce vita i Toscana, hvor vi bor i den charmerende fiskerby Castiglione della Pescaia på Maremmakysten. På denne skønne rejse til det autentiske Italien betager smukke landskaber, historiske byer og smagen af regionens verdensberømte vin og køkken.
Fra 10.999,-
- 2024:
- maj
- jun
- jul
- aug
- sep
- okt
Gardasøen & Garda
Garda ved Gardasøen er et ægte italiensk ferieparadis. Her er klimaet behageligt og byen er charmerende. Vi bor tæt ved den billedskønne Gardasø på det 3-stjernede Hotel Palme & Suite, der er et dejligt hotel med to poolområder og i passende gåafstand til den gamle bydel og Gardasøen.
Fra 9.699,-